Sorgblomst
Som at have et hul i brystet.
Som at bære en sten i maven.
Som at være halv.
Som at være blev amputeret.
Som at blive hjemløs.
Som at være blevet smidt ud i ødemarken uden kort.
Linoleumstrykket er en kærlig påmindelse til dig der står midt i sorgen, eller en kærlig gave til en du kender, som har mistet en kær.
Størrelse: A4
Inge Marie har skrevet denne andagt over billedet:
Sorgblomst
Som at have et hul i brystet.
Som at bære en sten i maven.
Som at være halv.
Som at være blev amputeret.
Som at blive hjemløs.
Som at være blevet smidt ud i ødemarken uden kort.
På et utal af måder har mennesker beskrevet sorgen, for hvordan skal man med ord kunne opsummere noget så altomsluttende, så komplekst som sorg? Nogle gange er billeder måske bedre…Jeg husker en lille illustration, jeg så for mange år siden. Den forestillede en mand med et hjerteformet hul i brystet, hvilket kunne ses på hans skygge, der lagde sig hen ad jorden. Der, hvor der var et hjerteformet hul i skyggen, bryder en lille blomst frem. Den illustration har jeg altid været glad for, og nu har jeg lavet den som linoleumstryk.
For mig er den en påmindelse om, hvordan sorgen kan opleves: som at have et hul i brystet; som at føle sig tom og fuld på samme tid. Men samtidig fortæller den også om den vilde erfaring, at det – på helt forunderlig vis – midt i den dybeste sorg kan ske, at noget bryder frem. Et håb. Et lys. Liv.
Det er det, W.A. Wexels skriver om i en af vores påskesalmer. Wexels havde kort forinden mistet sin hustru, men i salmen skriver han om håbet over dem alle: opstandelseshåbet. Både håbet om, at dem, vi slipper, er i Guds hænder og håbet for den, der har mistet. Wexels skriver
“Kom, hjerte, med hvad dødt du har,
hvad du med sorg til graven bar,
gak (altså “gå”) med det alt til ham, som døde,
men levende dig nu vil møde!”
(DDS224)
Det kan ikke tvinges frem. Eller heppes frem. Men det kan ske, at der lige dér i sorgen – hvor dyb og svær og uhåndtérbar, den er – kan bryde noget frem; kan livet bryde frem.
Linoleumstryk er en god kontrast til de meget grafiske plakater, man også kan finde herinde, og trykket arter sig særligt godt i en ramme med passepartout.
Plakaten sælges uden ramme.
Reviews
There are no reviews yet.